Del 2: Fake news og sociale medier
Det er et generelt karakteristika ved nutidens mediestrøm, at falske nyheder har særdeles gode vilkår på sociale medier, at falske nyheder har særdeles gode vilkår på sociale medier. Som et eksempel viser et studie fra det anerkendte MIT-universitet, at falske nyheder spredte sig 6 gange hurtigere, bredere og dybere end sande nyheder på Twitter i perioden 2006-2017.
Illustration af bots på sociale medier. Kilde: Rabbit Consulting Group
I forbindelse med den voldsomme spredning af fake news på sociale medier er der blevet fokuseret på såkaldte bots. Bots er computer-genererede falske konti på sociale medier, der udelukkende er oprettet med henblik på sprede fake news ved at dele, like eller kommentere på falsk indhold. Selvom bots uden tvivl er en udfordring, må vi dog ikke glemme, at det især er mennesker som dig og mig, der spreder fake news på sociale medier. Typisk uden at vide, at vi gør det, fordi vi ganske enkelt ikke er i stand til at skelne sandt fra falsk på nettet.
Fake news i tal
- 58 % af danskerne støder ifølge dem selv dagligt eller mindst én gang i ugen på falske eller vildledende nyheder (EU Kommission 2018)
- 75 % af danskerne mener, at falske eller vildledende nyheder udgør en udfordring for demokratiet (EU Kommission 2018)
- I 2017 blev 1,684 britiske voksne vist seks nyhedshistorier, hvoraf tre var sande og tre var falske. Kun 4 % var i stand til at identificere historierne korrekt (YouGov 2017)
- Et studie fra Stanford University viser, at selv unge, internetvante amerikanske skoleelever har foruroligende svært ved kildekritik på nettet. Næsten 80 % af de deltagende elever kunne ikke identificere sponsoreret indhold, og over 80 % brugte ukritisk fakta fra et anonymt post på billedmediet, Imgur (Wineburg et al. 2016).
- Der er endnu ikke foretaget store, valide undersøgelser af, hvor gode danske unge eller danskere generelt er til at agere kildekritiske på nettet.