I takt med at der er kommet mere og mere fokus på fake news, er der også sket en udvanding af begrebet. Med andre ord er fake news blevet brugt i så mange henseender, at det til en vis grad har mistet sin betydning, fordi det så at sige dækker alt og intet.
Her er tre faldgruber, du med fordel kan forsøge at undgå:
Fake news er ikke et nyt fænomen. Selvom fake news ofte fremhæves som et nyt fænomen, har falske historier, vildledning og propaganda været hyppigt brugt gennem historien til at skabe vildfarelser og fjendebilleder, fx i Nazitysklands portrættering af jøder. Det nye ved nutidens fake news-fænomen er måden hvorpå og hastigheden hvormed det spredes. Der er med andre ord ‘sat strøm til’.
Fake news og gråzoner. Til trods for at fake news-begrebet lægger op til en hård skelnen mellem sandt og falsk, kan historier sjældent inddeles så entydigt i virkeligheden. En mere retvisende inddeling er en skala over indholdskvalitet gående fra sandt til, hvor mange historier befinder indtager en position et sted imellem yderpunkterne.
Information bliver ofte portrætteret på en måde, som lægger op til, at alt kan inddeles i sandt og falsk. Men virkeligheden er ofte langt mere kompliceret. Derfor giver det mening at tale om information og nyheder som en skala over indholdskvalitet.
Fake news kan også bruges strategisk eller subjektivt. Fake news dækker i daglig tale ikke blot over objektive usandheder, men er også blevet brugt til subjektiv bedømmelse af historier mest tydeligt af den amerikanske præsident, Donald Trump, til at affeje ubehagelige sandheder eller beskyldninger fra den traditionelle presse i USA.
Tweet af den amerikanske præsident d. 2. september 2019. Oversat: “Den gode nyhed er, at vi vinder. Vores sande modstander er ikke Det Demokratiske Parti, eller det forsvindende lille antal republikanere, der mistede retning og blev sat af på vejen. Vores primære modstander er pressen, der udsender falske nyheder. Igennem den amerikanske historie har de aldrig været så dårlige!”
Mis- og disinformation
Der er stor begrebsmæssig forvirring om fake news. Fake news er som begreb både omdiskuteret, politisk og udvandet. Derfor har man på engelsk efterhånden vænnet sig til at bryde fænomenet op i to adskilte begreber, nemlig mis-og disinformation. På dansk har vi fået for vane at kalde alle slags falske nyheder for misinformation, men det er vildledende, eftersom der er stor forskel.
Mens misinformation dækker over urigtig information, der produceres og/eller spredes uden en ond hensigt, henviser disinformation til bevidst vildledende eller manipuleret indhold. Ofte er det ganske almindelige mennesker, som ved en fejl eller misforståelse producerer og spreder misinformation på nettet, mens såkaldte russiske ‘troldefabrikker’ bevidst og systematisk producerede disinformation for at påvirke det amerikanske præsidentvalg i 2016. Denne skelnen er således vigtig af hensyn til motiverne bag spredningen af falske nyheder.