Webtilgængelighed

Tilgængelighed er en forudsætning for, at personer med handicap kan deltage i samfundslivet.Tilgængelighed dækker over fysisk tilgængelighed til bygninger, transportmidler og udearealer.

Men tilgængelighed er også tilgængelighed til information og kommunikation, på de digitale medier, onlinebutikker, offentlige myndigheders hjemmesider, netbanker og medier.

FN’s handicapkonvention skal sikre, at personer med handicap har samme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som andre. Danmark har været omfattet af handicapkonventionen siden august 2009.

Loven om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer gælder som udgangspunkt for alle offentlige og offentligretlige organers websteder og mobilapplikationer i Danmark. Loven skal sikre, at så mange som muligt kan bruge offentlige myndigheders websteder og apps. Det gælder ikke mindst brugere med handicap.

Link: Lov om webtilgængelighed på retsinformation.dk

Baggrunden for loven er det såkaldte webdirektiv : EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer

Link: EU-Direktivet om webtilgængelighed

I Danmark og EU arbejdes der efter standarden WCAG 2.1, der er udarbejdet af den internationale organisation W3C.

Gå til WCAG 2.1 i den engelske udgave på W3Cs websted.

Skip to content